TILLYKKE MED MIN SYGDOM
Få hele historien om, hvordan jeg vendte mit liv på hovedet efter en stor blodprop i hjertet.
Jeg er nu stærkere og sundere end nogensinde – og helt fri for kolesterolsænkende medicin.
Formålet med foredraget er ikke at få dig til at leve som mig, men at dele en opskrift og se, om der er ingredienser, du kan få gavn af og bruge i dit eget liv.
“Jesper, du er nu en kronisk hjertepatient.”
Med de ord begyndte jeg mit nye liv efter en stor blodprop i 2017.
I stedet for at lade mig slå ud af beskeden valgte jeg at UDFORSKE, UDFORDRE og UDFOLDE min sygdom.
Og siden da har jeg ændret mit liv radikalt og skabt resultater, som selv lægerne kun kan måbe over.
I mit underholdende og populære foredrag “Tillykke med min sygdom” får du et unikt indblik bag kulisserne, når jeg deler alt fra følelserne undervejs og de resultater, jeg har skabt, til metoderne og dataene, der understøtter det hele.
Du får min utrolige rejse fra blodprop i hjertet og kronisk hjertepatient til ultraløber, plantebaseret, sund og stærk kronisk hjertepatient.
Du behøver ikke gøre som mig, men jeg viser, hvad der er muligt, når vi har viljen og motivationen til at handle på vores drømme.
Du får det hele – råt og usødet. Foredraget leveres af en blændende formidler, der giver dig fascinerende indsigt i, hvad der er muligt som menneske – med eller uden sygdom.
Her er, hvad du får med fra foredraget:
Et indblik i, hvad vi mennesker er i stand til – når vi har hjertet med.
Opskriften på, hvordan du kan undgå den sygdom, som flest danskere dør af.
Og konkrete værktøjer til at få mest muligt ud af dit ene liv – uanset om du er syg eller rask.
Jeg deler åbent og ærligt fra sit liv – og både inspirerer og uddanner dig med redskaber til at gentænke, hvad du er i stand til, og skubbe grænserne for, hvad der er muligt i dit liv.
Glæd dig til et underholdende, rørende og lærerigt foredrag med inspiration, bevægende anekdoter, sjove historier og hårdtslående (og overraskende!) fakta fra en kronisk hjertepatient, der aldrig har været sundere.
Ønsker du at høre mere om foredraget “Tillykke med min sygdom”?
Du er velkommen til at ringe på +45 52 17 27 17 eller kontakte mig via formularen nedenfor. Jeg svarer altid hurtigt.
HVAD FOLK SIGER OM MINE FOREDRAG
-
“Tillykke med min sygdom” er et super spændende og levende foredrag, som lægger op til refleksion i mange forskellige sammenhænge. Jesper er utrolig god til at formulere sig, og han sikrer både underholdning og indhold. Et nærværende, varmt og velbegrundet foredrag, som kun kan anbefales! Jeg er helt overbevist om, at vi sygeplejersker på Kolding Sygehus’ akutmodtagelse har fået endnu større indsigt i, hvordan det er at træde ind i vores verden.
Tak for et fantastisk foredrag!
— Simone Danielsen
-
“Tak for fortællingen om din fantastiske rejse, Jesper Outzen! Dit blod for nogle år siden blev et wake-up call, som du virkelig tog til dig og handlede på. Imponerende hvordan du fuldstændigt har ændret din livsstil – en livsstilsændring som kun få mennesker formår at gennemføre. Bevar det gode humør og fortsat held og lykke med din mission om at vise os andre, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.”
— Lau Herborg
-
“Jesper Outzen er en mand med mod på livet. I to timer fortalte han med sin varme humor og store professionalisme om sin rejse fra at være far, ægtemand og selvstændig til at være kronisk hjertesyg. I foredraget “Tillykke med min sygdom” fik man en fantastisk og meget personlig fortælling om at få en blodprop i hjertet og om konsekvenserne – og fordelene – ved det. Der er ingen tvivl om, at Jesper gjorde et stort indtryk og vakte nysgerrighed. Har du muligheden, så lyt til hans foredrag.”
— Hjerteforeningen Haderslev.
Jeg træner ikke for at vinde den næste konkurrence.
Jeg træner for livet.
KOMMENDE FOREDRAG